I det yderste Østgrønland ligger byen Ittoqqortoormiit - 171 træhuse på randen af verden.Bag byen er der isbjørne og stilhed og masser af ingenting i mange hundrede kilometers afstand. Anders Lund Madsen møder menneskene inde i de huse. Hvem er de?. Og har de formet byen, eller har byen formet dem? I fjerde episode møder Anders fem unge mænd med hver sin skæbne i byen. De fortæller historier om håb, piger, selvmord, sorg og skak. Sendt først gang 17.12.2015.