Ilulissat Isfjord er det grønlandske bidrag til Verdensarven.Den er et blændende smukt og enestående naturvidunder, hvor en enorm gletsjer sender isbjerge ud gennem en lang Isfjord.Efter at den er kommet på UNESCO's Verdensarvliste, kommer folk flyvende fra hele verden for at opleve naturkræfterne ansigt til ansigt. Sammen med sangerinden Julie Berthelsen flyver vi tættere på end nogen andre. Julie er grønlænder og tilbragte sin barndom ved Diskobugten med udsigt til de gigantiske isfjelde, der kom sejlende oppe fra Ilulissat Isfjord.