Pinseferien på Ruths Hotel i Gl. Skagen er pr. tradition det uofficielle startskud på højsæsonen.Her kommer stamgæsterne nemlig for alvor tilbage ovenpå den lange mørke vinter, og pinselørdag er der fuldt hus i badehotellets franske brasseri.Det travle køkken styres med gastronomisk girl power af hotellets to kvindelige kokke. Og henne om hjørnet, i vinbaren Sømærket midt i Gl. Skagen, introduceres gæsterne for den famøse drik absint.